OBS.:

OBS.: HVIS DU KUN LÆSER EN POST I DENNE BLOG, SÅ LÆS DEN FØRSTE FRA DECEMBER 2010: "Hvad bestemmer vore politiske holdninger: Retfærdighed eller Godhed" DENNEHER ER OGSÅ HELT CENTRAL: 9. december 2010: "Hvor står DF i det politiske landskab? To dimensioner"

tirsdag den 18. januar 2011

EU umyndiggør vore lande og folk

Det er en velkendt tommelfingerregel, at ca. 80 % af det danske folketings lovgivning er følgelovgivning, der skal udmønte EU's direktiver. Det er Folketinget forpligtet til som konsekvens af vort EU-medlemskab.

Nu virker dette tal voldsommere, end det er, fordi det jo ikke viser noget om vigtigheden af de vedtagne lovforslag. Det er heldigvis stadig sådan, at alle de vigtigste beslutninger er indeholdt i de 20%, vi stadig selv bestemmer: Krigsdeltagelse, regeringens farve, langt de fleste udgifter og skatter, straffeloven o.s.v. (Folketinget kan desuden vælge at melde Danmark ud igen af EU, og at trække vores underordning af dansk lov under Den europæiske Menneskeretskonvention tilbage!)

De 80 %, som vi lader EU bestemme, indeholder to dele: Dels de sager, som vedrører økonomiske relationer mellem medlemslandene og mellem EU og omverdenen. Det var det, EF drejede sig om, da vi stemte os ind i 1972. Dels indeholder de 80 % bestemmelser om en lang række forhold i vores dagligdag, som de færreste havde drømt om skulle afgøres i EU-systemet.

Mit yndlingseksempel er bekæmpelse af en mågeinvasion i Århus Midtby. EU skulle give tilladelse! Andre eksempler er vandstanden i vore åer og vandløb, energimærkning af sommerhuse osv.

Hvordan har det kunnet komme dertil, at EU skal involvere sig i alle disse forhold? Muligvis råder EU over ekspertise, som vi kan have nytte af at konsultere. Men kan vi ikke bestemme selv?

Initiativet kommer dels fra selve EU-apparatets ånd. Den tilsiger, at der skal skabes en europæisk superstat med en fælles ledelse, der træffer bestemmelser for alle medlemslandene. Dette er en ideologi, som man kan dele eller ej.

Så er der hele EU-embedsværket, Kommissionen, med kommissærerne i spidsen. Det skal tage initiativ til at løse fælleseuropæiske problemer under respekt for nærhedsprincippet – dvs at problemer skal løses på nationalt niveau, hvis det er muligt. Det synes at knibe. I stedet synes Parkinsons lov at fungere: Der er et kæmpe apparat med alt for mange kommissærer i spidsen, og de skal alle sammen bevise deres berettigelse ved at producere ny EU-lovgivning, uanset hvor presserende behovet er.

Dette burde blive tøjlet af Rådet, der består af ministre fra alle medlemslande. Rådet har beslutningskompetencen, dvs det skal vedtage Kommissionens forslag. Desværre synes Rådet ikke at holde Kommissionen i særlig stramme tøjler. Politikerne bliver vel revet med af stemningen. De føler, at de er med til at styre Europa, og glemmer nærhedsprincippet.

Resultatet er desværre, at de enkelte lande gradvis umyndiggør sig selv ved at lade EU bestemme på en mængde områder, der ikke er egentligt EU-stof. Dette kan umuligt være borgerlig politik. Det er i hvert fald ikke Dansk Folkepartis.

Det er vigtigt, at vi fastholder vores nej til yderligere unionsdannelse oppefra, herunder den umulige Euro. Men det er også vigtigt, at vi - sammen med de øvrige lande - standser den umyndiggørende harmonisering nedefra, salami-metoden. Vi kan godt selv regulere mågeinvasioner.


PS.: 21. februar 2011:
Der kommer hele tiden nye eksempler på EUs utidige indblanding i staternes egne anliggender. Det seneste beskrev jeg i et læserbrev til Berlingske d.16. februar 2011:

"Et nyt eksempel på EU-indblanding i medlemslandenes indre anliggender

Søredningsfolk har ofte sagt, senest efter tragedien på Præstø Fjord, at mørke redningsveste er vanskelige at se for redningsfolkene. Derfor burde det være et krav fra myndighederne, at alle redningsveste skal være orange, gule eller røde.

Men det kan vi ikke. Det forbyder et EU-direktiv!

Hvad i alverden har EU med det at gøre? Kan farven virkelig betragtes som en handelshindring? Alle fabrikker i Europa kan vel lave orange veste?

Men mere principielt: Hvorfor tager vi det bare til efterretning? Hvorfor rejser der sig ikke et protestkor? Fordi samfundets elite er EU-begejstret, og alle følger blindt eliten!

Dette er blot det seneste eksempel på EU's grundløse indblanding i medlemslandenes indre anliggender. Men her er direkte menneskeliv på spil. Så her må Økonomi- og erhvervsministeren da træde i karakter og blæse på EU-direktivet."

Læserbrevet blev ikke bragt. Det harmonerer heller ikke med Berlingskes kompromisløse pro-EU linie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar