Højtrykssamfundet og uddannelsessystemet

Mange danskere klager over stress og travlhed på arbejdet, og en undersøgelse har for nylig vist, at vi er det land, hvor flest mennesker bliver førtidspensioneret af den grund. Vi er et af verdens rigeste lande, men også det land, der har den største offentlige sektor og det højeste skattetryk. De fleste kvinder arbejder, også fuldtids. Dels fordi de ønsker det, og dels fordi det høje skattetryk gør det nødvendigt. Kvindernes erhvervsdeltagelse er medvirkende til, at der knap nok fødes børn nok til at opretholde befolkningstallet – hvilket i sig selv ikke gør så meget – og at kvinderne er ældre, når de får deres få børn.

Samtidig viser andre undersøgelser, at vi er verdens lykkeligste nation. Og vi er bl.a. glade på grund af vores arbejde. Men samtidig gør arbejdet altså mange af os syge. Vi er et af verdens rigeste lande, men også et af dem, der har den korteste arbejdstid.

Alt dette peger på, at der efterhånden er kommet for meget pres på, når vi arbejder. Jeg kalder det højtrykssamfundet.

Og nu har Statsministeren for nogle måneder siden fremlagt en vision for Danmarks fremtid. Vi skal igen/fortsat være blandt de bedste på en række områder, bl.a. et af de rigeste lande i Verden.

Det, som statsministeren egentlig mener, er uden tvivl, at vi skal være et af de lykkeligste folk i verden. Det er vi som nævnt faktisk også i dag.

Så spørgsmålet nu er vel: Bliver vi lykkeligere af at blive endnu rigere? Ville vi ikke blive lykkeligere af at forøge vores nuværende BNP pr. næse langsommere og så i stedet bruge noget af den kommende udvikling til at få et roligere liv i fremtiden? Det er da værd at overveje, i det mindste.

Hvad er så konsekvenserne af, at vi står stille, mens andre – især i Asien – vokser hurtigt?

For det første er det naturligt og uundgåeligt. Disse lande kommer fra et lavere økonomisk niveau, og i disse år lærer de sig vores teknologi og videnskab, så det er klart, at de vokser hurtigt op mod vores velstandsniveau.

For det andet: Hvad så, hvis nogen overhaler os? Vi bliver ikke fattigere af det. Vi bliver ikke udkonkurreret, hvis vi ellers laver de samme ting, for i de rige lande vil lønnen blive højere end i de mindre rige – priserne vil være nogenlunde de samme. Vi er derimod blevet udkonkurreret i de forløbne tiår af fattige lande med lave lønninger, der kunne lave det samme som os – f.eks. skibsværfter.

Men det værste er, at vi er ved at sakke bagud på undervisningsområdet. 68’erne har påført Vesten et tab af faglighed, mens de asiatiske lande har fået stadig bedre uddannelser. Hvis vi ikke får rettet op på det, kan vi næppe engang beholde den velstand, vi har i dag.