Både Anker og George W. mente tilsyneladende, at demokrati i moderne, vestlig udgave er den naturlige tilstand for alle samfund til alle tider. Når samfund så alligevel ikke er demokratiske, må det være fordi nogen undertrykker folket. Og hvis man bare kan fjerne disse ”nogen”, bliver landet demokratisk, groft sagt. Anker havde USA's udemokratiske allierede i kikkerten, Bush ville frelse Irak og Afghanistan.
Jeg tror, forholdet er mere kompliceret – og næsten materialistisk. Den politiske magt i et land bestemmes af de underliggende økonomiske, militære og organisatoriske magtforhold. I Vesten lå i gamle dage denne basale magt hos storbønder og herremænd, og der var adelsvælde. Senere, da våbenteknologi og organisering af landenes administration betingede det, centraliseredes statsmagten, og vi fik enevælde. Da det højere borgerskab blev rigt og veluddannet, fik vi de første moderne demokratier i England, USA og Vesteuropa (uden stemmeret for kvinder og fattiglemmer mv.). Og i dag, hvor den brede befolkning er veluddannet, velstående og velorganiseret, har vi det demokrati, vi anser som det eneste naturlige. Groft sagt.
Oven i denne udvikling har der været en anden magtfaktor, i hvert fald indtil oplysningstiden: Religionen, i Vesten lig med kristendommen. Den har især i højmiddelalderen haft en stærk magtposition og kunnet konkurrere med både adel og kongemagt (se ”gå til Canossa”).
Hvis ovennævnte beskrivelse er korrekt, er det interessante nu, om den også kan anvendes på resten af verden. Da Muren faldt, og Østeuropa slap for det kommunistiske system, blev de fleste veluddannede lande helt naturligt forvandlet til moderne demokratier, afhængigt af deres uddannelsesniveau m.v. Mange lande i Asien synes at være på samme vej.
Men Egypten? Irak? Afghanistan? Disse og mange flere lande synes endnu ikke at have nået et uddannelses- og velstandsniveau, der gør demokrati i vestlig forstand muligt. Og oveni har de deres særlige udgave af religion kombineret med politisk ambition, som er Islam. Det er svært at se, hvordan en fattig, dårligt uddannet befolkning med en religion, der stadig befinder sig i Middelalderen – før oplysningstiden – kan skabe et moderne, demokratisk samfundssystem.
Og så kommer EU og lægger pres på f.eks. Tyrkiet for at begrænse det tyrkiske militærs politiske rolle, så de folkevalgte islamister får frit løb! Politisk korrekt – men naivt og særdeles farligt. Og EU's udenrigsministre vil åbenbart prøve det samme i Egyptens tilfælde. Det rigtige vil være at lade de eksisterende kræfter i Egypten selv finde deres egen vej.
Afslutningsvis, for god ordens skyld: Jeg mener selv, at en demokratisk samfundsform som vores egen er den bedst tænkelige for alle, og derfor ønsker jeg for alle lande, at de hurtigt når et uddannelses-, økonomisk og religiøst niveau, hvor en sådan samfundsform er mulig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar