OBS.:

OBS.: HVIS DU KUN LÆSER EN POST I DENNE BLOG, SÅ LÆS DEN FØRSTE FRA DECEMBER 2010: "Hvad bestemmer vore politiske holdninger: Retfærdighed eller Godhed" DENNEHER ER OGSÅ HELT CENTRAL: 9. december 2010: "Hvor står DF i det politiske landskab? To dimensioner"

fredag den 25. marts 2011

Luftkrigen mod Gaddafi: Var det en god ide?

Luftkrigen mod Gaddafi deler virkelig vandene. Jeg vil opregne argumenterne for og imod således:

For angreb:
Gaddafi har i hele sin diktator-karriere været en anstifter af og støtte for international terror. Lockerbie-massemordet i 1988, som i antal ofre var ca. 10% af 11. september 2001, var blot et af mange anslag mod den vestlige verden. I de seneste år har Gaddafi været mere passiv, men han har rigelig fortjent de klø, han får nu. Verden må antages at blive et bedre sted uden ham.
Det er ubehageligt at overvære, at en diktator slår en folkelig opstand ned. Mange gange lader omverdenen det passere, men i dette tilfælde skete det i et lille land lige syd for Europa, så det var overkommeligt at gribe ind. Han stod godt for hug, som vikingerne sagde.
En luft- og søkrig er afgrænset og let at afslutte: Man flyver/sejler bare hjem.

Imod angreb:
Det vedkommer egentlig ikke omverdenen, hvad der sker i det enkelte land.
Vi ved ikke, hvem oprørerne er, og hvad de vil og kan sætte i stedet for Gaddafi.
Hvis Gaddafi trods luftkrigen får held til at slå oprøret ned, vil vi have et ret anstrengt forhold til Libyen i de kommende år.

Jeg finder det vanskeligt at beslutte ud fra ovennævnte, men når der nu under alle omstændigheder er flertal for luftkrig, vil jeg bakke op om den.

Hvornår vi skal trække os ud? Når vi vurderer, at det ikke længere er i både vores og det libyske folks interesse, at vi er der.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar