OBS.:

OBS.: HVIS DU KUN LÆSER EN POST I DENNE BLOG, SÅ LÆS DEN FØRSTE FRA DECEMBER 2010: "Hvad bestemmer vore politiske holdninger: Retfærdighed eller Godhed" DENNEHER ER OGSÅ HELT CENTRAL: 9. december 2010: "Hvor står DF i det politiske landskab? To dimensioner"

fredag den 8. april 2011

Har medierne slagside?

Jeg har i min første post fra 3. december 2010 postuleret, at medierne – d.v.s.  journalisterne – er en af de samfundsgrupper, der allermest lod sig rive med af 1968-bølgen af venstreorientering og kulturradikalisme. Ralf Pittelkow kalder dem ligefrem ”journalistisk venstreparti”. Jeg fremhævede et eksempel i min post d.24. marts d.å., hvor jeg undrede mig over, at et fald i statens underskud i 2010 kunne fremstilles i medierne som en dårlig nyhed.

Nu undrer jeg mig igen. I går kunne Ritzau meddele, at efter sænkningen af den kriminelle lavalder til 14 år er der kun sat 15 af disse unge i forvaring. I Balvig-automaten trak journalisten det svar, at det viste, hvor nytteløs og overflødig nedsættelsen af aldersgrænsen var.

Hvis der i stedet havde været sat 150 eller 1500 unge i fængsel, havde vi i stedet sikkert fået at vide, at nu gik det da for vidt med at fængsle disse mindreårige, der ikke vidste, hvad de var i gang med. Uanset resultatet ville medierne have propaganderet mod nedsættelsen af aldersgrænsen.

Min vurdering er, at det er godt, at der kun har været 15 tilfælde, der har været så grove, at fængsel var påkrævet. Det kunne jo endda være, at fængsel har en afskrækkende virkning på unge lømler? Så er det også godt, at muligheden eksisterer, selvom den kun sjældent bliver brugt. Og når den bliver brugt, er det godt, at lømlerne kommer væk fra gaden i en periode.

Men medierne kunne ikke drømme om at se sagen fra andre sider end den politisk korrekte.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar