OBS.:

OBS.: HVIS DU KUN LÆSER EN POST I DENNE BLOG, SÅ LÆS DEN FØRSTE FRA DECEMBER 2010: "Hvad bestemmer vore politiske holdninger: Retfærdighed eller Godhed" DENNEHER ER OGSÅ HELT CENTRAL: 9. december 2010: "Hvor står DF i det politiske landskab? To dimensioner"

torsdag den 14. april 2011

Politiet på Christiania

Forleden var politiet igen i aktion på Christiania. En hash-bod blev lukket, 7 personer efterfølgende fængslet, og der var stor tumult i området. Dagen efter fortsatte hashhandelen derude.

Det fik journalisterne til at stille det sædvanlige spørgsmål til politiet: Når hashhandelen alligevel fortsætter, hvorfor laver I så disse aktioner?

Et bemærkelsesværdigt spørgsmål. Ingen spørger, hvorfor politiet jager mordere, når der alligevel fortsat begås mord, eller hvorfor skattevæsenet jager snydere, når der alligevel fortsat snydes i skat.

Sagen er naturligvis, at politiet aldrig kan afskaffe kriminalitet. Politiet kan kun bekæmpe den og bringe anklagede for domstolene, og det skal de. Men politiet er, ligesom skraldemænd, aldrig færdig med deres arbejde.

Man kan mene om hashhandel, hvad man vil, og journalisternes spørgsmål afspejler måske i nogle tilfælde, at de går ind for fri hash. Men så længe hash er forbudt, skal politiet bruge ressourcer, prioriteret ud fra det samlede kriminalitetsbillede, på at bekæmpe handelen med det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar