Hvad er reglerne for eksperters udtalelser om politiske spørgsmål, f.eks. EU?
På dette som på andre områder har vi alle, både lægmænd og eksperter, både holdninger og viden. Holdningen til EU kan koges ned til, at den ene side vil bevare nationalstaterne, og ofte gerne samarbejde mere eller mindre tæt med andre stater. Den anden side vil have en europæisk union, hvor der lægges mindre og mindre vægt på nationerne.
Eksperterne har så en særlig stor viden om området. Men de har også en holdning. De tror måske selv, at den er mere værd end lægmandens. Og de har selvsagt et større kendskab til data og årsagssammenhænge, men dette kendskab fører ikke til en bedre funderet holdning – i så fald skulle alle EU-eksperter jo også være enige, hvad de ikke er. Holdningen til EU er i sidste ende betinget af, hvem og hvad man føler samhørighed med, ikke af ekspertviden.
Når så eksperter udtaler sig om EU – som eksperter, ikke som politisk interesserede borgere – må man forlange, at de selv har gjort sig klart, at de har en holdning, som ikke er den eneste eksisterende. Og man må forlange, at de hæver eller prøver at hæve sig op over deres egen partiskhed, eller i det mindste har gjort det klart for sig selv og andre, at de har en ud af flere mulige holdninger til sagen, og at deres udsagn kan være farvet af denne holdning.
Det er her, at Marlene Wind – og mange andre – har fejlet. Desværre er hun og de andre sluppet af sted med det i årevis, fordi vi ikke har en særlig kritisk presse. Hun blev kun ”afsløret”, fordi hun absolut skulle krydre sine partiske ekspertudsagn med skældsord og ringeagtsytringer som ”indre svinehund” og ”laveste fællesnævner”.
At bede hende tale ordentligt til folk, og i øvrigt prøve at være upartisk, når hun agerer som ekspert, er ikke at give hende mundkurv på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar