OBS.:

OBS.: HVIS DU KUN LÆSER EN POST I DENNE BLOG, SÅ LÆS DEN FØRSTE FRA DECEMBER 2010: "Hvad bestemmer vore politiske holdninger: Retfærdighed eller Godhed" DENNEHER ER OGSÅ HELT CENTRAL: 9. december 2010: "Hvor står DF i det politiske landskab? To dimensioner"

fredag den 22. juli 2011

Euroen kan ikke kollapse – men Eurolande kan

Med torsdagens aftale er Grækenland reddet fra statsbankerot i denne omgang, og landet får nu et pusterum – samt en ”Marshall-plan”-lignende hjælpepakke – der kan give mulighed for at få landets statsfinanser i balance. Krisen op til aftalen har givet ny diskussion om, hvorvidt Euroen vil overleve eller bryde sammen.

Hertil er at sige, at Euroen ikke kan kollapse. Den kunne falde stærkt i kurs overfor udlandet, hvis Euroområdet som helhed kom i alvorlige vanskeligheder med betalingsbalancen. Og den kunne falde stærkt i værdi også indenfor Euroområdet, hvis der skulle komme hyperinflation indenfor størstedelen af området.

Men dette vil ikke ske indenfor en meget lang fremtid. For Euroen er jo i virkeligheden en fortsættelse af D-marken: Tyskland var og er den helt dominerende økonomi i Euroområdet, og Tyskland vil, så langt man kan se ud i fremtiden, have orden i sin økonomi. Det var alle de øvrige lande, der lod sig indlemme i D-marks-området – Tyskland vekslede typisk nok blot 2 D-mark til 1 Euro. Den europæiske forbundsbank blev endda placeret i Frankfurt, samme sted som den tyske forbundsbank.

Så Euroen kan nok falde lidt i værdi, hvis nogle Eurolande får problemer, men den kan ikke kollapse. Det kan derimod de enkelte Eurolande! De har låst sig fast til den tyske økonomi uden at have forudsætningerne for det, og deres kreditorer – f.eks. køberne af græske statsobligationer – har stirret sig blinde på, at der ikke var nogen valutarisiko. De har glemt, at der kunne være en kreditrisiko. Der har godt nok heller ikke været nogen statsbankerot i Vesteuropa siden 2. Verdenskrig, men der har heller ikke været noget Euroområde, der kunne ødelægge de traditionelle mekanismer, der advarer, når et lands økonomi kommer i ubalance.

Lige fra før Euroen blev indført, er der blevet advaret om disse forhold. Svaret fra Eurotilhængerne har været, at så måtte Eurolandene bare se at harmonisere deres økonomier. Men det har de ikke gjort, og EU-kommissionen har bare set passivt til, og følgerne er store og alvorlige problemer i flere sydeuropæiske lande.

Disse landes arbejdsløse, især de unge, betaler en høj pris. Hvad er gevinsten ved projektet? Hovedsageligt, at EU-tilhængerne kan glæde sig ved symbolværdien af Euroen!

Og man skal ikke undervurdere disse kredses glæde over symbolerne. Se blot, hvilket raseri det har vakt, at Danmark vil styrke grænsetoldkontrollen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar