OBS.:

OBS.: HVIS DU KUN LÆSER EN POST I DENNE BLOG, SÅ LÆS DEN FØRSTE FRA DECEMBER 2010: "Hvad bestemmer vore politiske holdninger: Retfærdighed eller Godhed" DENNEHER ER OGSÅ HELT CENTRAL: 9. december 2010: "Hvor står DF i det politiske landskab? To dimensioner"

onsdag den 31. august 2011

Valget 2011 - partiernes økonomiske oplæg

Så er valgkampen i fuld gang, og det er tiden at se kritisk på de forskellige partiers forslag til landets styring i de kommende år.
Liberal Alliance kører aggressivt på i store avisannoncer med sin økonomiske plan, der skal skaffe 210.000 nye arbejdspladser i det private erhvervsliv. Metoden er massive skattelettelser, der skal finansieres ved effektivisering og rationalisering af den offentlige sektor.
Men: Hvilket parti til højre for S kan ikke skrive under på dette, idet det forudsættes, at rationaliseringerne ikke har nogen skadevirkninger? Ingen. Det springende punkt er: Hvordan skal denne rationalisering foregå? Her har LA ingen konkrete forslag.
S-SF vil sætte gang i økonomien ved at øge de offentlige udgifter. Finansieringen skal ske ved dels de berømte 12 minutter, dels ved bedre integration, bedre uddannelse osv. Problemet her er, at finansieringen skal ske ved at øge udbuddet og kvaliteten af arbejdskraft. Men det hjælper ikke noget, hvis der ikke samtidig sker en forøgelse af efterspørgslen, og det er der intet i planen, der kan hjælpe på.
S-SF vil øge bruttonationalproduktet pr. dekret – det hedder også planøkonomi, det har været forsøgt i stor skala i de tidligere Østlande, og det virkede som bekendt ikke.
Økonomisk vækst og øget beskæftigelse i den private sektor skal ikke forsøges detailstyret af politikerne. Den skal frembringes af de hundredetusinder af kvalificerede ledere og ansatte i erhvervslivet. Staten skal blot skabe de bedst mulige rammer: Hensigtsmæssig erhvervslovgivning, gode uddannelser, god infrastruktur, god offentlig administration o.s.v. Og stabile statsfinanser og bankvæsen. Og gerne rationaliseringer i det offentlige - men uden skadevirkninger.
Alt dette har Dansk Folkeparti hidtil arbejdet for, og vi vil også gøre det i fremtiden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar