Krisen i Grækenland og det øvrige Sydeuropa består af to dele: Dels et stort offentligt underskud gennem flere år, der efterhånden har aflejret en stor statsgæld. Og dels en stor arbejdsløshed, der bidrager til at forværre statens underskud.
Årsagerne er mindst to: Dels at politikerne ikke har taget de nødvendige drastiske skridt til at få statens budget til at balancere, hvilket ville have medført endnu større arbejdsløshed. Og dels, at alle ansvarlige ikke har sørget for at gøre deres land konkurrencedygtigt, så beskæftigelsen kunne stige.
Konkurrenceevnen kan opnås på to måder. Enten ved at sænke lønninger og dermed priser (som Letland), og/eller ved at gøre valutakursen flydende, så den afspejler købekraften (som Sverige).
De sydeuropæiske landes tilslutning til Euroen har låst dem fast til en valutakurs, der er for høj og bare bliver endnu mere for høj år for år. De kan prøve den lettiske løsning, som Grækenland gør nu, men de vil til sidst blive tvunget til den svenske løsning.
Og hvad med Danmark? Jobbene siver ud af landet. Sagen er jo, at vi med vores tilslutning til EU's valutakursregulering har låst kronen fast til D-marken, undskyld: Euroen, selvom vores lønninger og priser år for år er steget mere end Tysklands og de fleste andre omliggende landes. Vi er på vej til Grækenlands situation, selvom der er meget lang vej igen, før vi er der. Vi har masser af tid til at vælge enten den lettiske eller den svenske løsning, eller dem begge.
I øvrigt er hele den vestlige verden, især USA, i lidt af den græske situation overfor Kina. Det skyldes, at vi har tilladt Kina at udkonkurrere mange af vore industrier gennem en for lav kurs på den kinesiske valuta. Og kineserne har blot sparet overskuddet op i stedet for at købe varer hos Vesten. Nærmest ligesom olielandene.
Oveni alt dette tillod Vestens politikere i midt-00’erne visse dele af den finansielle sektor at skabe finanskrisen. Ikke så sært, at vi har problemer i dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar