OBS.:

OBS.: HVIS DU KUN LÆSER EN POST I DENNE BLOG, SÅ LÆS DEN FØRSTE FRA DECEMBER 2010: "Hvad bestemmer vore politiske holdninger: Retfærdighed eller Godhed" DENNEHER ER OGSÅ HELT CENTRAL: 9. december 2010: "Hvor står DF i det politiske landskab? To dimensioner"

torsdag den 8. september 2011

Valgkommentatorernes rolle

Valgkommentatorerne og de professionelle analytikere – ofte forhenværende spindoktorer -spiller en større og større rolle i mediernes valgdækning for hvert valg, og det er ikke af det gode. De lægger deres egen indforståede vinkel på den politiske proces, og selvom de forhåbentlig ikke selv påvirker den politiske udvikling, for ikke at tale om valgresultatet, kan de godt sprede forvirring.
F.eks. brugte en af dem for nylig udtrykket om Dansk Folkeparti, at vi med indvandringsproblemet havde ”fundet vores sag”. Som om DF var en erhvervsvirksomhed, der skulle finde på produkter at sælge. Det er jo at vende tingene på hovedet. Vi finder ikke sager, det er sagerne, der finder os, og hvis DF ikke eksisterede, ville indvandringsproblemet finde eller opfinde DF eller et andet parti, som det er sket overalt i Europa i de sidste 10-15 år.
Det er helt forskruet at bruge en marketings-tankegang på politik. Partierne eksisterer for at kanalisere vælgernes synspunkter ind til det sted – Folketinget – hvor beslutningerne træffes, endnu i det mindste. De fleste andre partier arbejder målbevidst for at flytte stadig flere beslutninger til EU i Bruxelles.
Og vælgernes synspunkter opfindes ikke af partierne, de opstår i folkets dagligdag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar