OBS.:

OBS.: HVIS DU KUN LÆSER EN POST I DENNE BLOG, SÅ LÆS DEN FØRSTE FRA DECEMBER 2010: "Hvad bestemmer vore politiske holdninger: Retfærdighed eller Godhed" DENNEHER ER OGSÅ HELT CENTRAL: 9. december 2010: "Hvor står DF i det politiske landskab? To dimensioner"

torsdag den 6. oktober 2011

Om at rejse sig for Dronningen

Ind imellem de seriøse nyheder om regeringsskiftet blander medierne også petitstof, f.eks. oplysningen om, at det nyvalgte radikale folketingsmedlem Zenia Stampe ikke ville rejse sig op for Dronningen ved Folketingets åbning, fordi hun er anti-monarkist.
Denne letkøbte og risikofrie demonstration skal kun omtales, fordi den er et symptom på det videns- og dannelsestab, som hele vor tid lider under. Sagen er jo, at uanset om man synes om det eller ej, er Dronningen lovformeligt statsoverhovede, og skal som sådan vises passende respekt. Det samme gælder alle andre statsoverhoveder fra de stater, vi anerkender. Det drejer sig ikke om personen, men om embedet og det land, vedkommende repræsenterer.
Så Z. Stampe mangler ikke blot almindelig folkelig opdragelse – det er et spørgsmål om statsret og civiliserede omgangsformer, der er udviklet gennem århundreder som en hensigtsmæssig måde at organisere samfundene på.
Men det flugter fint med Z. Stampes øvrige synspunkter om fri indvandring, der også strider mod al sund fornuft og erfaring. Gud bevare Danmark!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar