OBS.:

OBS.: HVIS DU KUN LÆSER EN POST I DENNE BLOG, SÅ LÆS DEN FØRSTE FRA DECEMBER 2010: "Hvad bestemmer vore politiske holdninger: Retfærdighed eller Godhed" DENNEHER ER OGSÅ HELT CENTRAL: 9. december 2010: "Hvor står DF i det politiske landskab? To dimensioner"

søndag den 18. december 2011

Euro-området er ikke som USA , deraf kommer problemerne

Inspirationen til Euro-dannelsen – og til hele ideen om EU’s Indre marked – har formentlig været USA’s succes. Man har ment, at når USA havde opnået succes og økonomisk styrke og effektivitet med sit store hjemmemarked, måtte EU kunne gøre det samme. Når USA med succes har samme valuta for alle 300 millioner indbyggere, måtte EU’s 400-500 mio. også kunne have samme møntfod med samme succes.
Hvad karakteriserer så USA's økonomi? Landet er delt op i 50 delstater, men de har kun een central nationalbank, der kan udstede penge. Hver stat kan dog udstede obligationer til at finansiere et eventuelt underskud, men det kan private foretagender også. Og delstater kan komme i gældskrise, som f.eks. Californien. Så langt ligner forholdene i USA dem i Euro-området.
Problemerne opstår, når den realøkonomiske udvikling i forskellige dele af valutaområdet er forskellig. Det kan være pris- og lønstigningerne, der er forskellige, og/eller det kan være produktivitetsudviklingen. Når det sker mellem lande med forskellig valuta, kan forskellene udlignes gennem ændringer i valutakursen. Men når det sker indenfor samme valutaområde, må udligningen ske gennem flytning af ressourcer – d.v.s. kapital og/eller arbejdskraft. Præcis dette er altid sket i USA: Der har været vandring fra land til by under industrialiseringen, vandring fra Midtvesten til Californien under tørken i 1930’erne, og vandring i vore dage til ”Solbæltet”.
Pointen er, at sådanne vandringer indenfor Euroområdet er urealistiske. Godt nok var der i de hektiske 1960’ere millioner af fremmedarbejdere fra Sydeuropa, der drog til især Tyskland og Frankrig. Men i vore dage er det ikke realistisk at forvente, at de arbejdsløse i Grækenland eller Spanien flytter til Tyskland. Der er heller ikke jobs til dem.
Det er det, der er kernen i Euroens indbyggede umulighed. Den forudsætter, at Europa er et land, som USA. Alt dette er blevet påpeget længe før Euroens indførelse. Man kan få den opfattelse, at Euro-fortalerne godt ved dette, og at de ser Euroen som et redskab for at omdanne det mangfoldige nuværende Fædrelandenes Europa til deres eget ideal af en monolitisk ensartet fællesstat.
Ved tilfældighedernes spil er Danmark holdt udenfor dette gigantiske sociale eksperiment. Godt det samme, for eksperimentet er dømt til at mislykkes, efter min opfattelse.
Det, der sker nu, er, at EU-lederne prøver at behandle gældskriserne i forskellige Eurolande. Men de har ingen mulighed for at behandle de egentlige økonomiske problemer i de Sydeuropæiske lande, der slås med en overvurderet møntfod og deraf følgende stadig stigende arbejdsløshed. Situationen er allerede desperat i Grækenland, og man kan kun frygte for udviklingen i de øvrige lande i de kommende år, hvis kursen ikke ændres.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar