OBS.:

OBS.: HVIS DU KUN LÆSER EN POST I DENNE BLOG, SÅ LÆS DEN FØRSTE FRA DECEMBER 2010: "Hvad bestemmer vore politiske holdninger: Retfærdighed eller Godhed" DENNEHER ER OGSÅ HELT CENTRAL: 9. december 2010: "Hvor står DF i det politiske landskab? To dimensioner"

onsdag den 4. januar 2012

Højtryks-samfundet – er det det, vi vil?

Den danske økonomi er egentlig paradoksal: De seneste ca. 10 år er vores lønomkostninger steget ca. 30 % mere end i Tyskland, vores største handelspartner. Samtidig er vores krone frivilligt bundet til Euroen og dermed den tyske økonomi. Det skulle hæmme eksporten og fremme importen, og alligevel har vores overskud på betalingsbalancen aldrig været større, heller ikke i procent af bruttonationalproduktet. For at sætte trumf på har vores næststørste handelspartner, Sverige, i ca. 20 år ført en devalueringspolitik, modsat os. Heller ikke dette har åbenbart skadet vores betalingsbalance. Hvordan kan dette forklares?
Vi har dog så alligevel fået to problemer: Beskæftigelsen er faldet med ca.180.000 arbejdspladser, især efter finanskrisen i 2008, og statens store overskud er i de samme år vendt til stort underskud.
Når man betragter det hele sammenlagt, må man konstatere, at den danske økonomi er spredt over et stort spektrum: I den ene ende er der en række virksomheder, der trives og eksporterer uanset modgang, f.eks. NOVO, A.P. Møller, Carlsberg, Lego, osv. Og i den anden ende virksomheder, der mærker problemerne ved det høje lønniveau og den høje kronekurs: Slagterierne, den traditionelle industri, vognmandsbranchen, ja selv et hjemmemarkedserhverv som byggeriet mærker konkurrencen fra de nye EU-medlemslande. Det fantastiske er, at NOVO-virksomhedstypen åbenbart er i stand til mere end at kompensere for de gamle virksomheders problemer, når det gælder udenrigshandelen.
Men de nye virksomheder kan ikke opsuge den ledige arbejdskraft fra de gamle. De gamle erhvervs problemer skyldes som sagt det høje løn- og kronekursniveau, det jeg kalder højtryks-samfundet. Det er vel 30 år siden, den daværende LO-formand Thomas Nielsen triumferende udtalte, at ”fagbevægelsen havde sejret ad helvede til”. Han forstod ikke, hvor rigtigt det var. Og udover de registrerede arbejdsløse er der hundredtusinder af førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere osv, der er presset ud af arbejdsmarkedet, bl.a. fordi minimumslønnen er blevet så høj, at de ikke er attraktive for erhvervslivet.
Endvidere medfører de enorme overførselsbeløb og den enorme udgift til offentligt ansatte, at skattetrykket er verdens højeste. Det medfører, at de, der har et arbejde, må arbejde mere end de måske egentlig ville foretrække, hvis de blot skulle forsørge sig selv. Dette medfører måske endda, at der fødes færre børn, end folk ellers ville ønske at få. En virkelig ond højtryks-cirkel.
Hvad kan vi gøre? Heldigvis lader fagbevægelsen endelig til at have indset, at de stadige krav om højere løn for det samme stykke arbejde er gift for deres egen beskæftigelse. Anderledes ser det ud med kronekursen. Den faste kurs overfor D-marken (Euroen) er åbenbart blevet hellig. Det måske også godt det samme i dag, for hvis man overlod kronekursen til markedet, ville NOVO-Danmarks effektivitet måske presse kronen endnu højere op, til endnu større skade for de gamle erhverv!
Men det er yderst påkrævet, at vi får begrænset de opsvulmede offentlige udgifter, og dermed får mulighed for at reducere skattetrykket. Carina-affæren viste, hvad de borgerlige har sagt i årtier, at velfærdsydelserne ofte gives for ukritisk og for rigeligt. S-SF-R-regeringens svar har desværre været at hæve udgifterne. - Det er også påkrævet at forbedre uddannelsesniveauet. Det kan alle tilslutte sig, men vi mangler handling – det gjorde vi desværre også under VKO-regeringen.
Alt i alt giver den nuværende regerings hidtidige initiativer ikke megen grund til optimisme. Hverken for de arbejdsløse eller for de arbejdende, der rammes af det høje skattetryk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar