OBS.:

OBS.: HVIS DU KUN LÆSER EN POST I DENNE BLOG, SÅ LÆS DEN FØRSTE FRA DECEMBER 2010: "Hvad bestemmer vore politiske holdninger: Retfærdighed eller Godhed" DENNEHER ER OGSÅ HELT CENTRAL: 9. december 2010: "Hvor står DF i det politiske landskab? To dimensioner"

tirsdag den 21. februar 2012

Tobin-skatten - hvor ender regningen?

Tobin-skatten er ganske simpelt en omsætningsafgift på finansielle transaktioner, foreslået for en del år siden af økonomen James Tobin. Den sigtede i begyndelsen kun på valutatransaktioner, senere på alle typer finansielle transaktioner. Den skulle have den fordel, at den udover at generere skatteprovenue til statskassen også skulle dæmpe spekulationen på de finansielle markeder. Derfor har mange teoretikere sværmet for tanken i årevis, uden resultat. Men nu har de politiske ledere især i Tyskland og Frankrig, og i EU-systemet, taget ideen til sig og ønsker at indføre den snarest. Provenuet, der anslås til 400 milliarder kr. om året, skal gå til EU's budget.
Tilhængerne af Tobin-skatten anfører, at det er banker og spekulanter, der var skyld i finanskrisen fra 2008 og frem, og at de derfor skal betale for følgerne. Det lyder på overfladen rimeligt, men det holder jo ikke. Hvem er bankerne? Tilhængerne af straf-tankegangen må vel tænke på bankdirektørerne og deres finansdealere, der stod for spekulationen, og som fik store bonusser i de gode år før 2008. Men de bliver jo ikke specielt ramt af Tobin-skatten. Dem, der eventuelt bliver ramt, er bankernes ejere, aktionærerne. Man kan måske hævde, at de også profiterede på spekulationen, der førte op til finanskrisen. Men de er sandelig også blevet ramt af krisen, bankaktierne er jo styrtdykket under krisen og ikke kommet op igen.
Desuden det rent praktiske: Netop i disse år er finanskrisen blevet afløst af statsgældskrisen, og den krise vil med stor sandsynlighed koste en del banker, især i Euro-landene, yderligere store milliardbeløb i tab. Man taler jo netop om bankernes behov for at få tilført kapital nu – så virker det helt absurd samtidig at ville beskatte dem yderligere.
Men en Tobin-skat vil nok heller ikke komme til at blive betalt af bankerne. I økonomien arbejder man et begreb, der kaldes overvæltning, f.eks. af en afgift som Tobin-skatten. Og hvis bankernes udbud af den ydelse, der består i at formidle finansielle transaktioner, er nogenlunde uafhængigt af, om gebyrsatsen ændrer sig – det som økonomer kalder en flad udbudskurve – vil afgiften blive overvæltet på den samlede pris, d.v.s. blive betalt af de personer eller institutioner, der handler med bankerne.
Det er svært at sætte præcise tal på et fremtidigt scenarie. Men hvis afgiften skal indbringe EU-systemet 400 milliarder kr. om året, må der skulle opkræves ca. 4 milliarder kr. i Danmark. Det er i gennemsnit 1.000 kr. om året pr. voksen dansker, som vil gå fra de ramtes opsparing. Over 35 års pensionsopsparing, med 2 % p.a. i rente, bliver det til ca. 50.000 kr. lavere pensionsopsparing.
Hvis EU virkelig indfører en sådan skat, vil det naturligvis betyde, at alt, hvad der kan flyttes af finansielle transaktioner, vil blive flyttet til et Tobin-frit område – man behøver ikke gå længere bort end London, hvor en meget stor del af de finansielle transaktioner allerede foregår.
Hertil kommer det rent politiske. Mener vi virkelig, at EU har så meget styr på sine finanser, at Europas borgere vil betro systemet egne skatteindtægter? Hvordan går det med at få EU's årsregnskaber godkendt af revisionen? Ikke godt, som bekendt.
Endelig er det problematisk i forhold til Grundlovens bestemmelser om opkrævning af skat og anvendelse af de opkrævede midler.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar