Der er i den sidste tid kommet megen opmærksomhed på de helt utroligt store millionlønninger og andre goder, som cheferne i DONG, det hovedsageligt statsejede energiselskab, har fået. En direktør for et rekrutteringsfirma har udtalt, at det finder han i orden, hvis de pågældende f.eks. ved en børsnotering af DONG skaffer et ekstra milliardbeløb hjem. Mange politikere er også forstående.
Jeg mener, at accepten af multi-million-lønningerne beror på en misforståelse. DONG er ikke et profitforetagende, der skal tjene så mange penge som muligt. DONGs formål er at sikre stabil energiforsyning til borgerne så billigt som muligt, før afgifter. DONGs medarbejdere, også ledelsen, bør se dette som deres opgave, og modtage en rimelig løn for det. Hvis de har ambitioner om at blive rige ved at udtænke avancerede finansielle konstruktioner, eller ved at udnytte særlig teknisk viden, må de gå ud i det private erhvervsliv.
Men toplønningerne i DONG er kun en del af en større tendens i de sidste tiår, der kan betegnes neoliberalismens fremmarch i det offentlige, New Public Management. Man mener, at man kan drive offentlig virksomhed på nogenlunde samme måde som privat. Et element i dette er indførelsen for nogle år siden af omkostningsregnskaber i det offentlige. Det går i korthed ud på, at man indfører private regnskabsprincipper m.h.t. investeringer i maskiner, bygninger o.s.v. Hvor disse investeringer i det traditionelle regnskab blot blev registreret som årets investeringsudgift, skal de nu føres ind som aktiv i regnskabet og derefter forrentes og afskrives.
Dette omkostningsregnskab er relevant i det private erhvervsliv, hvor man har brug for et retvisende billede af driften. Men i det offentlige er det gamle regnskab det vigtigste, fordi det viser årets faktiske kontante udgifter, der skal dækkes af skatteindtægter, og fordi det viser de offentlige udgifters nationaløkonomiske virkning på samfundet. Se blot på EU's nye finanspagt – der er ingen, der spørger om staternes omkostningsregnskaber!
Når de danske offentlige områder nu skal belastes af dette omkostningsregnskab, er det muligvis for at kunne sammenligne med konkurrerende privat virksomhed. Dette kunne man i stedet gøre ved efterkalkulationer ved behov. Desuden er det ofte umuligt at sætte kroner på det offentliges produktion – f.eks. politiets eller skolernes.
Alt i alt: Det er selvsagt godt at stræbe efter at effektivisere i det offentlige, men der er mange andre faktorer end i det private, der skal tages med i betragtning. Penge og stadigt stigende forbrug er ikke det vigtigste i livet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar