Så er Danmarks EU-formandskab slut for denne gang, og det
traditionelle afsluttende topmøde blev igen overtaget af den seneste redning af
Euroen, som det kaldes – i virkeligheden behøver Euroen selv ingen redning, det
drejer sig om nogle landes problemer med stor statsgæld og nogle bankers
problemer med tab fra uansvarlig ejendomsfinansiering.
I gamle dage – før Euroen – havde sådanne problemer ikke
fået lov at vokse sig så store, før markederne havde sagt stop. Muligvis ville
landet være nødsaget til at devaluere, og IMF ville være trådt til med
finansiering, mod at landet havde gennemført de nødvendige politisk-økonomiske
tiltag. Der var også dramaer dengang, men ikke af det omfang, vi ser i dag.
Og i dag ”løser” EU problemerne ved at lånefinansiere
problemlandene, og de bliver påtvunget drastiske nedskæringer i offentlige
udgifter og lønninger – alt andet end at droppe det useriøse Euro-eksperiment
og lade problemlandene devaluere. Konsekvensen er tårnhøj arbejdsløshed i
Sydeuropa, især blandt de unge. Flere og flere uafhængige iagttagere siger nu
dette åbent – senest forhenværende nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer, der
selv var med i arbejdsgruppen, der drøftede de nødvendige forudsætninger for en
valutaunion, forudsætninger, der aldrig er blevet opfyldt.
Så den spanske
premierminister har mere ret, end han selv forstår, når han proklamerede: ”Der
er ingen sejrherrer – det er Euroen, der har vundet.” Systemet er vigtigere end
de borgere, han skulle tjene.
Det gælder vel i øvrigt hele det europæiske unionsprojekt.
Det er ikke borgernes projekt, det er et elitært fantasifoster, der tvinges ned
over vores hoveder af de herskende klasser. Og flertallet sanser ikke at sige
nej tak.
Der er også blevet sagt til os i noget nær rene ord: I kan blokere til en tid - men I får aldrig et alternativ! Der er ikke et alternativ til EU ...
SvarSlet- - -