OBS.:

OBS.: HVIS DU KUN LÆSER EN POST I DENNE BLOG, SÅ LÆS DEN FØRSTE FRA DECEMBER 2010: "Hvad bestemmer vore politiske holdninger: Retfærdighed eller Godhed" DENNEHER ER OGSÅ HELT CENTRAL: 9. december 2010: "Hvor står DF i det politiske landskab? To dimensioner"

søndag den 26. august 2012

Vollsmose-overfaldet på Skadestuen i Odense.


I mandags blev Skadestuen på Odense Hospital angrebet af bander af arabiske indvandrere fra Vollsmose. Denne begivenhed kaster – endnu en gang – et grelt lys på de sidste 30 års fejlslagne indvandringspolitik.

Overfaldet minder os endnu en gang om, at masseindvandringspolitikken har været en katastrofe. Ganske vist er der masser af hæderlige og arbejdsomme indvandrere, men som gruppe betragtet er indvandrerne – selv hvis man regner de problemfrie vestlige indvandrere med - underbeskæftigede og overkriminelle. Mange af samfundets spidser, bl.a. fra Dansk Industri og Dansk Erhverv, har fortalt os, at indvandringen var nødvendig for at skaffe arbejdskraft. Men dette er jo lodret forkert. Indvandrerne - igen som samlet gruppe betragtet – koster det danske samfund et stort milliardbeløb hvert eneste år, en udgift, der afspejler, at de forbruger flere ressourcer, end de tilfører, også af arbejdskraft.

Og hvad har det danske folk så fået for denne årlige milliardudgift? Den eneste positive ting er, at vi har fået glæden ved at kunne hjælpe den del, der er ægte flygtninge. Den glæde ville vi også have haft, hvis vi havde skærpet adgangskravene og kun modtaget ægte flygtninge samt arbejdende indvandrere!

Nu har vi i stedet fået en række ulemper med i købet: Stærkt øget kriminalitet, som overfaldet på Skadestuen blot er et af utallige eksempler på. Indvandrerne udgør vel 6-8 % af befolkningen, men de har medført en stigning i den alvorlige kriminalitet på op mod 50 %. Det bemærkes, at politiet ikke har fået tilført ressourcer til at dække denne stigning – derfor er politiet i dag nødt til at prioritere opgaverne hårdere end tidligere, en forklaring på, at politiet i dag ikke har samme tid til mindre alvorlige sager som før i tiden.

I forbindelse hermed er der også mere utryghed i nattelivet end før. Der har altid forekommet værtshusslagsmål o.l., men før i tiden behøvede man ikke bekymre sig om f.eks. knivstikkeri, som nu er en reel risiko.

Der er også kommet massiv uro og utryghed i alle de boligområder, der er ramt af masseindvandring. Igen: Der har altid været bisser og gadebøller, men ældre mennesker har altid kunnet færdes i fred, og ildspåsættelser har været næsten ukendte.

Endelig er folkeskolerne i de berørte områder blevet ramt af øget uro og faldende kvalitet.

Det mest utrolige er, at de kredse, der er ansvarlige for den førte indvandringspolitik, lukker øjnene for disse kendsgerninger eller prøver at tale dem væk, og at de vil fortsætte med indvandringen fra Asien og Afrika.

Løsningen – eller afhjælpningen, så vidt det er muligt – på problemerne ligger lige for: Stands indvandring fra ikke-vestlige lande, om nødvendigt må vor tilslutning til diverse konventioner og organisationer reguleres i forhold hertil.

Udvis kriminelle, arbejdsuvillige og politiske og religiøse fanatikere. Hvis de ikke umiddelbart kan udvises, må de anbringes i en udrejselejr uden adgang til det danske samfund, indtil de selv finder ud af at rejse.

Og lad FN administrere de reelle flygtninge. Det er vel det, man har en verdensorganisation til.

Dette lyder i dag voldsomt, men det var en helt selvfølgelig praksis i alle vestlige lande, indtil 1968-omvæltningen satte ind. Og det er stadig sådan, man håndterer sagen i ikke-vestlige lande.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar