OBS.:

OBS.: HVIS DU KUN LÆSER EN POST I DENNE BLOG, SÅ LÆS DEN FØRSTE FRA DECEMBER 2010: "Hvad bestemmer vore politiske holdninger: Retfærdighed eller Godhed" DENNEHER ER OGSÅ HELT CENTRAL: 9. december 2010: "Hvor står DF i det politiske landskab? To dimensioner"

søndag den 30. september 2012

Løftebrud, Jens Otto Krag og ”man har et standpunkt…”


Nu har regeringen begået et nyt løftebrud – formentlig over nummer 100 -: Udenrigsministeren vil alligevel ikke have, at Danmark skal aftage nogle af USA’s fanger i Guantanamo-fængslet. Det lovede han ellers, da han var i opposition.

Men dette er da i det mindste et godt løftebrud, set fra et borgerligt synspunkt. Det gælder vel egentlig de fleste af regeringens mange løftebrud. Så det er regeringens vælgere, der står med en lang næse – regeringens elendige galluptal vidner jo også om det.

Derfor er det jo alligevel principielt forkasteligt, at regeringen kom til magten i kraft af sine mange løfter, som den efterfølgende løber fra.

På dette sted i debatten plejer nogle at citere Jens Otto Krags: ”Man har et standpunkt, til man tager et nyt, ikke sandt?” og så tilføje, at det da er helt i orden at ændre mening, hvis man bliver klogere, eller forholdene ændrer sig.

Hertil er at sige, at J. O. Krag aldeles ikke blev klogere ved den lejlighed. Sagen var, at han før valget i 1966 blev spurgt, om Socialdemokratiet ville danne regering med SF, hvis de fik flertal efter valget. Til det svarede han nej. De fik så flertal, og han dannede alligevel regering på basis af SF’s stemmer (”Det røde kabinet”). Så der var aldeles ikke tale om at blive klogere eller ændrede forhold. Han blev spurgt om en fremtidig mulighed, han svarede om den mulighed, og efter valget løb han fra sit ord. Han skiftede standpunkt, ikke fordi han var blevet klogere, eller forholdene havde ændret sig, men fordi det var opportunt at løbe fra sit ord. Så løftebrud er ikke en ny opfindelse.

Noget andet er, at det naturligvis er tilladt at ændre mening gennem tiden. Det kan være tale om ændret vurdering af de faktiske forhold – f.eks. er der mange tidligere tilhængere af multikultur og indvandring, der nu begynder at se de medfølgende problemer. Der kan også simpelthen være tale om, at man ændrer holdning – f.eks. mener mange unge, at vi bør have en meget stor offentlig sektor, mens de med årene finder, at lidt offentlig sparsommelighed – og behersket skattetryk – er bedre. Men det er altså noget andet end at være opportunist.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar