Nytår 2013: Liberal Alliance er radikale – Euro’en ruller videre

Her ved Nytåret er det jo kutyme at gøre status for det forløbne år og prøve at se frem mod det kommende.

2012 – den rød-radikale Thorning-regerings første år – blev præget af to forhold: Dels, at regeringen videreførte den borgerlige økonomiske politik med stram styring af de offentlige udgifter og meget lave lønstigninger, dels at værdipolitikken blev drejet i rød-radikal retning med lempelser af indvandringspolitikken og homovielser i kirken. Over hele linien de radikales politik. Og løftebruddene fortsatte, nu er de vist oppe over hundrede stykker.

Resultatet er blevet, at regeringspartierne S og SF er styrtdykket i meningsmålingerne. Utroligt at se en reprise af 1990’erne, hvor de radikale i SR-regeringen tvang Nyrup til at holde fast i masseindvandringspolitikken, selvom det helt forudset kostede S magten i 2001.

I 2013 vil udviklingen tilsyneladende fortsætte, dog med nedsat fart. S og SF er blevet bange for reaktionerne fra baglandet, der foreløbig har givet SF en ny ledelse, og gjort fagbevægelsen rasende på regeringen. Regeringen vil gøre alt for at holde sammen helst til valgperiodens udløb i 2015, da den jo ifølge meningsmålingerne ikke vil overleve det næste valg.

Det kan gøre det relevant at se frem til tiden efter det valg. Det valg kan meget vel resultere i, at Liberal Alliance bliver tungen på vægtskålen, så deres mandater bliver nødvendige for at danne et borgerligt flertal. Og LA er i bund og grund en aflægger af det Radikale Venstre: Værdipolitisk er de nærmest identiske, på det økonomiske område er de blot kørt helt ud ad den liberale tangent. Det kan give en kommende Lars Løkke-regering store vanskeligheder, hvis den skal basere sit flertal på både LA og Dansk Folkeparti. Og det vil en kommende rød-radikal opposition uden tvivl udnytte ved at føre en værdipolitik, der kan lokke LA ved at være endnu mere akademisk og ufolkelig end den nuværende regerings politik.

Liberal Alliance-situationen minder lidt om de hedengangne Centrumdemokrater. Man troede, at Erhard Jacobsen var brudt ud fra Socialdemokratiet og ville trække en masse sosser med sig over i den borgerlige lejr. I stedet trak han en masse borgerlige vælgere til sig og brugte på områder som socialpolitikken og udlændingeområdet deres stemmer til at føre rød politik. Tilsvarende trækker LA borgerlige vælgere til sig og vil føre radikal værdipolitik.

- I Europa fortsætter den triste udvikling. EU-eliten fortsætter med at suge magt til Bryssel, og de sydeuropæiske lande forbliver tilsyneladende i Euro-zonen. Tyskland vil fortsat finansiere deres underskud, som nu er under reduktion. Prisen er en voldsom recession i disse lande med en eksplosivt stigende arbejdsløshed og social nød – sidste nyhed er, at Røde Kors antager, at de i den nærmeste fremtid skal sætte ind mod nøden i Sydeuropa.

Alt dette sker, selvom økonomerne har advaret mod det fra før starten på Euro-eventyret. Men da hele den politiske og erhvervsmæssige elite har været enige om det, får det næppe nogen konsekvenser for nogen – i eliten, forstås. Spørgsmålet er, hvor længe de ramte vil lide i tavshed. I Grækenland er de politiske konsekvenser jo begyndt at vise sig med yderligtgående partier.