Integrations-cirkus, inklusions-mani og digteren Yahya Hassan

Forleden blev det oplyst, at Københavns Kommune i de sidste 10 år har brugt 250 millioner kr. på at prøve at ændre Mjølnerparkens status fra at være ghetto til normalitet. Det svarer til 447.000 kr. pr. lejlighed. Resultaterne er udeblevet.

Beløbet kommer selvsagt oven i alle de andre ekstraudgifter, som samfundet afholder til kvarterets beboere. På landsplan taler vi om milliarder af kroner.

Det er utroligt, at dette cirkus kan fortsætte årti efter årti. Sagen er jo, at de personer, der indvandrer til et land, som en selvfølge skal tilpasse sig – integrere sig. Det er ikke værtslandets befolknings opgave! Integration foregår i hovedet på indvandrerne, eller den foregår slet ikke. Og hvis man ikke kan eller vil integreres, skal man selvsagt finde et andet sted at bo. Der er næppe nogen andre samfund i Verden eller i Verdenshistorien, der har brugt værtslandets befolknings penge til at få indvandrere til blive integreret.

Samtidig oplyses det, at det islamistiske flertal i den lokale beboerrepræsentation i Egedalsvænge i Kokkedal – det var dem, der ville forhindre opsættelsen af et juletræ sidste jul – nu prøver at smide to beboerklubber, der fortrinsvis benyttes af danskere, ud af bebyggelsens lokaler. Dette viser igen-igen demokratiets indbyggede svaghed. Demokrati forudsætter, at folk er civiliserede og indstillede på at tage hensyn til hinanden, til mindretal. Hvis folk ikke er det, bliver demokrati til flertalsdiktatur. Hitler kom som bekendt til magten i 1933 gennem en demokratisk proces, hvorefter han straks begyndte at afvikle Weimarrepublikkens demokrati og retsstat. Der er al grund til at tro, at islamisterne har samme plan, og udviklingen i Egedalsvænge er et mikro-eksempel på, hvad vi kan vente os fra den kant.

Samtidig har en ung palæstinenser, Yahya Hassan, debuteret med en digtsamling om sin opvækst i en voldelig familie i kriminelle indvandreromgivelser. Anmelderne roser ham til skyerne for de poetiske kvaliteter, og det er fint. Men poeten selv blev interviewet i TV-avisen, og det fremgik, at han også selv allerede havde en kriminel løbebane, som lige akkurat var slut. Også fint, hvis den er slut. Men så blev han spurgt, om han slet ikke fortrød sine tyverier og overfald, om han ikke havde medlidenhed med ofrene?

Nej, svarede han, for hvis det ikke var gået ud over dem, var det gået ud over nogle andre. (!!!)

Men var han holdt op med at stjæle og røve?

Ja, for nu levede han af SU og sine digte, så nu var det ikke nødvendigt(!!)  at røve og stjæle mere.(!!!)

Senest har Dagbladet Politiken fået den gode ide at spørge de 12 kunstnere, der i 2005 fordømte Muhammed-tegningerne, hvad de mener om, at Hassan nu skriver det samme om uintegrerbare indvandrere, som Pia Kærsgaard og Lars Hedegaard har sagt i årevis. Svarene (og kommentarerne) er patetiske. Hassan siger bl.a., at det er de uintegreredes egen holdning, at de ikke vil integreres – de kan ikke lide Danmark og dansk levevis. Skønånderne tror fortsat, at det er danskernes skyld.

Det er kun Hassan, der ved, hvad han udtaler sig om. Man kan i sandhed sige, at de kulturradikale lever i et parallelunivers, hvor deres mening om virkeligheden overtrumfer den faktiske virkelighed.