Bankfinansiering af nystartede virksomheder

Der er behov for økonomisk vækst for at øge beskæftigelsen og mindske underskuddet på statsfinanserne.  Mange etablerede virksomheder har store likviditetsreserver, men kan ikke se muligheder for at investere dem. Samtidig har mange små nystartede virksomheder masser af planer for udvidelse, men de kan ikke opnå finansiering i bankerne. Bankerne er stadig for svagt polstrede med egenkapital efter finanskrisen, så de tør ikke give risikobetonede kreditter i samme omfang som før krisen.

Det skal indskydes, at bankerne ved det nuværende lave renteniveau har svært ved at tjene penge på renterne. De prøver så at øge deres indtægter fra gebyrer, herunder indtægterne fra deres tilknyttede investeringsforeninger, for at genopbygge deres egenkapital, men bliver straks angrebet energisk af journalister, forbrugerorganisationer og røde politikere. Det er ikke let for bankerne at komme i form igen.

Hvordan kan man da fremskynde bankernes genopbygning af deres egenkapital og samtidig direkte øge deres lyst til at finansiere nystartede virksomheder? En simpel måde kunne være f.eks. for et enkelt år at fritage dem helt eller delvis for selskabsskat. Samtidig skulle de ikke udbetale udbytte til deres aktionærer – altså deres ejere – det pågældende år. Det fulde sparede skattebeløb skulle benyttes til særlig risikobetonede lån og kreditter til nystartede virksomheder, som en særskilt kategori i bankernes udlånsportefølje. Der skulle ikke kunne flyttes bestående engagementer, hverken gode eller dårlige, over i denne kategori, kun nye eller forhøjelser af eksisterende faciliteter. Dette skulle attesteres af bankens eksterne revisorer i årsregnskabet. Hvis rammen for nye risikobetonede kreditter ikke blev udnyttet, skulle det ubenyttede beløb indbetales til statskassen - ellers skulle det jo have været betalt som selskabsskat. Hvis nogle af de nye kreditter påførte banken tab, skulle bankens ramme for disse kreditter nedskrives med tabsbeløbet. Renten skulle være den normale. Finanstilsynet skulle kontrollere, at ordningen blev brugt efter hensigten – at hjælpe nye virksomheder uden stor egenkapital i gang.

Ordningen kunne f.eks. løbe i 5 år og så tages op til revision.

Staten ville tabe en del milliarder i selskabsskat det pågældende år, men der ville blive skabt vækst i økonomien, hvilket ville generere øgede skatteindtægter og lavere offentlige udgifter, også i de efterfølgende år.